En poolvarmepumpe henter energi fra den udendørs luft og overfører den til poolvandet. Hvor godt den arbejder, afhænger blandt andet af lufttemperaturen, vandets temperatur og vandgennemstrømningen. Derfor er det ikke nok at sammenligne den angivne maksimale effekt, når du vælger model.
Sammenlign ved samme temperaturer
Kontrollér, hvilke luft- og vandtemperaturer der gælder for produktets effekt og COP. COP beskriver forholdet mellem afgivet varme og anvendt el ved et givet driftsforløb. En værdi fra varmt sommervær kan ikke fortælle, hvordan pumpen præsterer på en kold forårsdag.
Vælg efter din badesæson
Poolvolumen, ønsket badetemperatur, vind, dækning og antallet af måneder, du vil bade, skal vejes sammen. Skal poolen bruges tidligt på foråret eller sent på efteråret, skal dimensioneringen tage udgangspunkt i de koldere forhold og modellens tilladte arbejdsområde.
Reducer varmetabet
Brug et passende pooldækken, når poolen ikke bruges. Hold varmepumpens luftveje frie, og kontroller, at cirkulation og bypass følger installationsanvisningen. En større varmepumpe kompenserer ikke for en uhensigtsmæssig placering eller forkert vandgennemstrømning.
Tag dette med før køb
Send poolens mål og volumen, ønsket temperatur, lokation, planlagt badesæson og information om pooldækkenet til Pooltime. Så kan vi sammenligne alternativer ud fra dit projekt. CALIDI ZP13 nedenfor er et produkt eksempel; den rette størrelse skal vurderes til din pool.